Gud@himlen.com: I have received your message

Dem af jer der læste det forrige blogindlæg ved, at jeg sendte en lille besked afsted til verdens vildeste Sims-mester, Hr. Gud. En bøn om at få lov til at starte på kandidatuddannelsen Dansk/Kommunikation på Roskilde Universitet OG få SU imens. Og ved I hvad?! I går modtog jeg sørme en mail fra studieadministrationen på Roskilde Universitet: “Der er sket en misforståelse” og jeg kan altså starte på uddannelsen som planlagt (inklusiv SU) alligevel. Pyha!

Og nu kan jeg rent faktisk også fortælle lidt om, hvad det er jeg skal til at studere efter sommerferien…
Med dansk som hovedfag på kandidaten skal man vælge en studieretning, og jeg har valgt studieretningen “medielinjen”, der blandt andet fokuserer “… på specifikke medievidenskabelige problemstillinger med særlig vægt på mediernes æstetik, genrer og historie og kulturformidling”.  Jeg skal have kurser som medieæstetik og kulturjournalistik, og jeg er sikker på det bliver røvspændende! Mit 2. fag er kommunikation, der blandt andet udbyder kurserne interkulturel kommunikation, journalistisk formidling og sociale medier, ej hold nu op, det lyder bare fedt, fedt, fedt! Så mange tak deroppe for at du hørte min bøn. Nu kan jeg rent faktisk nyde at have sommerferie og slappe af og samtidig glæde mig til at starte på studie igen. Tak!

   

Fra optur til nedtur på få minutter

Hold nu kæft hvor har det været nogle seje måneder, de sidste tre. Opgaveskrivning, eksamener, svar på kandidatansøgning og en smule stress og dertilhørende humørsvingninger.

De sidste måneder er primært gået med at skrive bachelorprojekt sammen med Julie og Sofie. Vi har haft mange udfordringer undervejs, både faglige og personlige, og da vi sidst i maj måned endelig fik afleveret opgaven, var det med en mærkelig følelse i maven. Vi var alle sindssygt trætte og tænkte bare “THANK GOD, SÅ er den sidste opgave afleveret”, og knapt så meget “Hold op, en fed opgave vi har skrevet”, til trods for at vi alle har været sindssygt engagerede…

Den 15. juni, dagen før vi skulle op og forsvare vores bacheloropgave, ventede to ud af tre i projektgruppen (inklusiv mig selv) på svar på kandidatansøgningen (som om det ikke var nervepirrende nok, at skulle forberede sig på bacheloreksamen!!!), og klokken lidt i fem kom svaret: OPTAGET på Dansk som hovedfag og kommunikation som 2. fag – YES! Vi jublede af glæde, og hoppede og dansede – lige indtil vi få minutter senere fik en ny mail:
“Du er BETINGET optaget på Dansk som hovedfag og Kommunikation som 2. fag på den betingelse, at du gennemfører ET SEMESTER PÅ BACHELORNIVEAU i dansk inden den 16. februar. Og du er IKKE SU-BERETTIGET UNDERVEJS”.

Det skal lige siges, at det ovenstående citat ikke er en direkte kopi. Vedkommende der har skrevet mailen, har ikke skrevet helt så meget med caps lock som i min gengivelse (selvom det ellers kunne være ret grineren, haha), men det er mere for at fremhæve de steder i mailen, hvor det RUNGEDE i mit hoved og pulsen steg, da jeg læste ordene. Fra OPTUR til NEDTUR og stor forundring på ganske få minutter. Betinget optaget? Da vi har en bachelor i kommunikation, skulle den give adgang til dansk som hovedfag på kandidaten – vi var endda blevet rådgivet af en studievejleder, inden vi i sin tid søgte om optagelse…?

Så sad vi der, cirka 12 timer før vi skulle op og forsvare vores sidste eksamen… på grådens rand. “Det må da være en fejl”, var vi enige om. “Men hvad hvis det på en eller anden måde ikke er en fejl? Skal vi så studere et halvt år uden SU? Og hvordan i hulen skulle det rent praktisk kunne hænge sammen…?”

Morgenen efter tog vi til Roskilde Universitet for at forsvare vores bacheloropgave, men var næsten mere optagede af, at skulle tale med en studievejleder efter eksamenen, for at få svar på vores mange spørgsmål. Men vi nåede selvfølgelig at få maverne fyldte af sommerfugle alligevel,  og jeg nåede da også at be’ til gud: “Kære Gud, for SATAN hvor jeg håber du er med os”, hviskede jeg til mig selv, men nåede heldigvis at tilføje: “HOV, tilgiv mig for at jeg sagde “s-ordet”, der i din verden er lige så slemt som “voldemort” er på Hogwarts. Jeg håber du er med os!”. Og SÅ blev vi bedt om at træde inden for og sætte os om det grønne bord. Til dem af jer der ikke kender til mundtlige projekteksamener på Roskilde Universitet, så foregår det sådan, at man er oppe samlet i gruppen. Og der sad vi så, uden særligt høje forventninger, og fortalte og forklarede om vores projekt. Eksamenen var sådan set ganske behagelig, og det var der åbenbart også en grund til, for vi blev sendt hjem med et 12-tal. Endnu engang lidt forundrede, men mest af alt lykkelige for at vi fik lidt medvind. 12-tallet var der satme ikke nogen der kunne komme og tage fra os!

Da vi havde danset en sejrsdans, gik turen til studievejlederen. Og her mødte vi heldigvis en forundret studievejleder, der også mente, at der måtte være sket en fejl. Hun forklarede os, at vi skulle skrive en klage, og hun mente med ret stor sikkerhed, at vi vil få medhold, så vi vil kunne starte på vores kandidat til september.

Vi venter stadig på svar på klagen, så lige nu ved jeg ikke hvordan studielivet ser ud fra september af. Jeg prøver ikke at tænke så meget på det, og trods alt nyde at jeg har ferie, men det er godt nok en nervepirrende venteposition at være blevet sat i. Som jeg sagde til journalisten for nogle dage siden: “Gud har altså ikke et ret besværligt menneske i mig… hvis bare jeg får lov at komme ind på den kandidatuddannelse, så skal jeg altså ikke be’ om særlig meget mere!” Så Kære GUD! Jeg håber SØRME, du er med os bare én gang til!

I wouldn’t mind wearing…

collageparis

 

1. Stribet trøje fra Nørgaard 2. Denim-nederdel fra H&M 3. Sandaler fra &otherstories

Om under en måned tager journalisten og jeg til Paris, og jeg kan næsten ikke vente. Jeg fik sommerferie for en uges tid siden, men synes stadig jeg har svært ved at komme ned i gear. Kender I det? Måske det rent faktisk kræver, at man kommer et andet sted hen, et helt andet land! Glæder mig sådan til at sidde på en lille parisisk café og nyde livet – og ville bestemt ikke have noget imod at have dette outfit på imens!

   

Turen går til Paris, mon amour!

IMG_2560

Jeg lovede jo at fortælle, hvad jeg fik i fødselsdagsgave af journalisten. Vi sad på Maude’s om eftermiddagen på min fødselsdag, da journalisten overraskede mig med den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde har fået. Den hurtige har nok allerede regnet det ud. Jep, en tur til Paris! Til Juli skal vi på vores første udenlandsrejse sammen, og the city of romance er ikke noget dårligt sted at starte! Kort tid efter journalisten og jeg havde mødt hinanden, kan jeg huske, jeg en morgen spurgte ham, om vi ikke skulle tage en tur til Paris. “Jo!”, svarede han – og nu gør han så alvor af det.

Vi skal bo i en lille lejlighed i Marais med en lille altan, hvorfra vi har udkig til den fineste have. Og vi skal opleve Tour de France-rytterne cykle gennem Paris, hvilket jeg faktisk glæder mig til. Derudover skal vi selvfølgelig også se forskellige turistattraktioner, men mest af alt glæder jeg mig til at sidde på autentiske, parisiske caféer. Drikke vin, se på mennesker, holde i hånd, slappe af, nyde livet. Har I ellers nogle gode forslag til, hvad vi bare se når vi er der? Jeg har ikke været i Paris siden jeg var afsted med min far, da jeg gik i 8. klasse, så jeg kunne godt bruge nogle gode tips – måske nogle gode shoppesteder? Restauranter?

IMG_2561 IMG_2562IMG_2559

STRIPES

IMG_2544

Jeg synes godt nok, det vrimler med fristelser, efter jeg er flyttet til Frederiksberg. Lækre delikatesser, hyggelige cafeer, gode shoppesteder og spændende, varieret take-out. Ikke som Shawarma-Street, hvor jeg kom fra…

Efter Frederiksbergcentret udvidede med 23 nye butikker, er fristelserne ikke blevet færre. & Other Stories, COS, Envii, Bahne, Hay-shop, Palæo, 42°raw…. Og forleden dag kom jeg til at gå en tur i COS, hvor jeg faldt over denne bikini, der endte med at komme med hjem. Jeg er syg med striber og glæder mig endnu mere til sommer nu. Den sidder lige som den skal, og man får ikke hængerøv i den, som jeg i hvert fald får i mange andre bikinitrusser… Kender I det? 😀

Og hey, så var prisen også rimelig nice. 150 kroner pr. del! Den fås også i en ensfarvet, lyseblå og i blå- og hvidstribet.

Anmeldelse: Teorien om Alting

Som jeg også nævnte HER, så var journalisten og jeg i biografen for at se Teorien om Alting. Julie havde allerede forberedt mig på, at det var en tåreperser, og der må jeg sige; det var bestemt ikke en overdrivelse!

Filmen om den verdensberømte videnskabsmand, Stephen Hawking, fokuserer primært på forholdet til kæresten (og senere hustru) Jane og mindre på Hawkings karriere. Stephen og Jane mødes på Cambridge, hvor Stephen og Jane studerer  (men jeg har gjort lidt research, og Jane Wilde studerede i virkeligheden på Westfield College i London. Så ved I det :D) og de bliver hovedkulds forelskede i hinanden. Kort tid efter de er begyndt at date, snubler Stephen i skolegården, bliver indlagt og får at vide, at han har en sjælden form for sklerose, ALS. Lægerne vurderer, at han kun har to år tilbage at leve i, men dette skræmmer ikke Jane væk. Hendes stædighed og store kærlighed til Stephen gør, at hun bliver ved hans side, og netop fremstillingen af Janes evige gå-på-mod og evne til ikke at give op,  fik tårerne til at trille ned af mine kinder, flere gange under filmen.

Udover kærlighedslivets udfordringer, får vi også lov til at blive indivet en smule i Stephen Hawkings karriere. En skildring om et geni, med en passion så stor som hans, gør næsten altid noget ved mig. I scenen hvor Stephen Hawking er til sin endelige eksamen og grundet sin sygdom knapt nok kan stå op eller sige sit eget navn, får han for første gang stor anerkendelse for sit arbejde og får sin doktergrad – og her græd jeg igen.

Jane og Stephen nåede sammen at få tre børn, men som vi også ser i filmen, bliver de skilt, og finder begge nye partnere. Men sammen når de at modbeviste lægernes forudsigelse om, hvor land tid han havde tilbage at leve i. Stephen Hawking lever i dag, 72 år, og har indtil videre levet 51 år længere end hvad lægerne spåede.

Filmens udtryk er bare gennem-lækkert, musikken forførende og karaktererne utroligt gennemarbejede. “Efter jeg har set filmen er jeg ikke bare blevet forelsket i skuespilleren, Eddie Redmayne, men også i Stephen Hawking”, sagde Julie forleden, og jeg forstår hvad hun mener. Uden tvivl en af de bedste film jeg har set længe! Jeg ville dog have ønsket, at filmen havde trukket en smule mere på hans karriereforløb og måske også gjort os en smule klogere på, hvad tid er for noget. “Man skal absolut ikke lade sig skræmme af det naturvidenskabelige element”, skriver Marie Jedig i sin anmeldelse af filmen, men jeg synes næsten “det naturvidenskabelige element” var ikke-tilstedeværende, og ville egentlig have ønsket at filmen havde udfordret mig mere på det punkt.

Alt i alt en fantastisk film, jeg klart kan anbefale. Og hvis du har en tendens til at græde til film, så vil jeg også anbefale vandfast mascara og klinex i massevis! Jeg var meget taknemmelig for, at journalisten og jeg sad på kysserækkerne, så vi kunne sidde tæt, og jeg kunne tørre øjne i hans skjorte! Journalisten sagde, jeg var lidt pinlig… seriøst, jeg hulkede!

   

Luksustorsdag

IMG_2440

Skærtorsdag stod journalisten og jeg tidligt op og startede dagen med morgenmad hos Ipsen og Co. på Gl. Kongevej. Det var min tur til at arrangere en kærestedag. Vi sad på Ipsen og Co. et par timer og vågnede, vi var begge lidt stegte efter lidt for meget portvin og øl på Vesterbro aftenen før. Jeg vil btw helt sikkert anbefale denne café, hvis ikke I kender den! Der er virkelig hyggeligt, god betjening og lækker morgenmad. Jeg er jo den heldige vinder af hvedeallergi, så i stedet for brød og croissant fik jeg avokado, humus og lidt ekstra ost(!!!) Slet ikke dårligt.

Efter morgenmaden tog vi til påskeloppemarked i Forum. Der var så sindssygt mange mennesker, og så sindssygt meget crap – tjek lige det sidste billede her i indlægget, det er det rene Andreas Gurksky, haha! Man kunne bestemt ha’ gjort sig nogle fund, men især journalistens tålmodighed rækkede ikke til det. Så vi hoppede på vores jernheste og drønede til Tivoli, hvor vi gik en tur, inden vi smuttede i torvehallerne og spiste frokost og shoppede delikatesser. Så tog vi hjem og smagte lidt på det nyindkøbte og drak lidt pagne, og som afslutning på dagen lavede vi den klassiske “dinner-and-a-movie” – græsk mad på Gl. Kongevej og The Theory of Everything i Falkoner Bio.

Den vildeste luksustorsdag, hvor vi bare var os to, glade, kyssende idioter. Jeg kunne ikke bede om mere.  Journalisten sagde selv, at nu var det hans tur til at finde på noget næste gang. Spændende. Han er ret god til at forkæle, hvilket minder mig om, at jeg slet ikke har fortalt, hvad han gav mig i fødselsdagsgave… Stay tuned!

IMG_2441 IMG_2443 IMG_2445IMG_2450

Når adrenalinjunkien ikke får sit fix

For små to uger siden var jeg til projekteksamen i det emne, jeg også skrev lidt om her. I månederne op til har jeg haft travlt med at skrive på projektet. Lysten drev virkelig værket – det var en sindssygt spændende proces, og jeg har lært rigtig meget! Efterfølgende har jeg været noget rastløs. Har brugt tiden på at skrive på bloggen, spise chokolade og arbejdet en smule. I sidste uge sagde jeg til mit rastløse jeg: ”Sjette semester starter lige om lidt, det skal nok blive spændende!” og i tirsdags stod jeg tidligt op og hoppede på et tog mod Roskilde Universitet – bachelorsemester, sæt i gang! Men allerede da toget nærmede sig Trekroner station, kunne jeg mærke at min positive indstilling og mit ellers altid tilstedeværende gåpåmod var… næsten ikke tilstedeværende. Var rigtig teenage-tvær og tænkte bare ”Jeg gider ikke”. Jamen, hvorfor? ”Jeg gider bare IKKE!”.

foto

I forgårs kom journalisten hjem efter første dag på nyt job. Og i mandags startede han på sin kandidat i Odense. Man må sige, han har en begivenhedsrig og travl uge! Og jeg var og er sgu lidt misundelig. Misforstå mig ikke! Det er ikke fordi, jeg ikke under ham det. Jeg synes, det er fantastisk, at han både er kommet ind på den uddannelse  og har fået det job han ville. Jeg ville bare sådan ønske at jeg også skulle starte et nyt sted… For jeg keder mig! Og det er slet ikke fedt for en adrenalinjunkie som mig. (Og også lidt farligt for økonomien for jeg SHOPPER når jeg keder mig! Undskyld, Hr. Bankmand).

Forleden hvor jeg rigtig kedede mig, gik det ud over journalisten. ”Jeg keder mig sådan. Hvorfor vil du ikke lege med mig?” sagde en tudende, femårig Sofie. Bare spørg min mor. Når jeg kedede mig som barn, var jeg heller ikke nem at holde ud.

I onsdags skulle jeg klippes og endte med at komme sent ud af døren (hvilket jeg altid gør), og jeg fik pludselig ret travlt, hvis jeg skulle nå til frisøren i tide.  Jeg faldt tilfældigvis over indlægget ”Are you chronically late?”A cup of Jo, hvor det bliver beskrevet, at folk der ofte er sent på den er ”thrill-seekers”: Running late can give you an adrenaline rush. Will the train arrive in the next minute? Will you hit all green lights? og det gik op for mig, at det er fuldstændig sådan med mig. Jeg nåede frisøren i tide, men fik alligevel lov til at mærke en sitren, en lille smule stress og spænding i min mave – og det var ret lækkert! Burde alarmklokkerne ringe nu, hos den tidligere STRESSRAMTE(!!!) Sofie Borella? Ja, måske. Men i virkeligheden handler det jo bare om, at jeg ikke får mit adrenalinkick et andet sted. Jeg har lyst til nye udfordringer. Et nyt uddannelsessted, nye projekter, noget mere hjernegymnastik!

Jeg vil selvfølgelig prøve at få det bedste ud af den sidste tid på RUC, men jeg glæder mig virkelig til luftforandring. I mellemtiden må jeg aflede mig selv med små-projekter. Om to uger starter projekt flyt-til-Frederiksberg. Jep. Vi skal nemlig flytte ind to uger tidligere en forventet. Der er sgu skrevet under og det hele! Farvel til NV og go’dag til Frederiksberg – så får jeg da lidt af min luftforandring. Og så må jeg hellere ud og shoppe lidt mere til den nye hybel, hæhæhæ #KLAPPER I MINE SMÅ HÆNDER!#

55 kvadratmeter med et indisk touch

(Kilde: Entrance)

Jeg blev lidt forelsket, da jeg så denne lejlighed, hvis udtryk står i kontrast til den meget lyse, nordiske stil vi ser så meget i øjeblikket. De mørke farver der går igen, og den indisk-inspirerede brugskunst gør rummene mere personlige. Og så har jeg jo en forkærlighed for sildebensgulve!

Køkkenet i vores nye lejlighed på Frederiksberg er også i en mørk farve – dog ikke lige min smag, nemlig sort højglans. Lige lovlig Brian, hvis I spørger mig 😉 Så køkkenet skal der nok gøres noget ved på et tidspunkt, og jeg havde egentlig forestillet mig, at det skulle være hvidt. Men når jeg ser køkkenet i denne lejlighed, så kan jeg da godt lige genoverveje. Og så synes jeg, at lædergrebene på køkkenlågerne er en ret cool detalje, som er en fed kontrast til marmor-køkkenbordet!

   

supermor eller sundhedsmonster?

Når jeg besøger Bloglovin for at få mit bloggingfix, handler i hvert fald en tredjedel af de indlæg jeg bliver foreslået om sundhed: En ny low carb-opskrift! Eller et nyt trick til hvordan du laver dine squats på en anderledes og mere effektiv måde. Jeg kan godt håndtere det, jeg bliver ikke sundhedsfanatisk og får mindreværdskomplekser af sundhedseksponeringen, men nogle gør. En bestemt gruppe, som har været meget oppe i medierne, er ekstremt kost– og sundhedsfokuserede forældre. Forældre, især mødre, der ”drukner” deres børn i sundhed og er fortalere for 0-sukkerpolitik i daginstitutionerne. Deres børn får gulerodsstænger eller dadelkager med til fødselsdage, som de må spise, når de andre børn spiser kagemand.

Konrad5

Jeg er normalt interesseret i sundhed, men lige præcis dette emne er jeg ekstra interesseret i, da jeg har undersøgt emnet og skrevet om det de sidste fire-fem måneders tid sammen med fire medstuderende. I fredags var vi oppe og forsvare vores opgave. Og det gik ret godt! Men nu sidder jeg her, på den anden side af eksamen, med en tom følelse. Kender I det? Når man har arbejdet intenst med noget i en længere periode, og pludselig er det bare slut. Men sådan behøver det vel ikke at være?! Det kribler i fingrene. Jeg har lige brug for at skrive bare lidt mere om emnet.

Det, der er det egentlige problem, er ikke, at forældrene er ekstremt sundhedsfokuserede, men hvordan forældrene taler om sundhed til deres børn. Sundhedseksperter frygter, at flere og flere børn og unge vil blive ramt af en spiseforstyrrelse, fordi deres forældre har banket dem oven i hovedet med sundhed fra en alt for tidlig alder.

Jeg ligger i skrivende stund i min seng med en Marabou på maven. Jeg har lige drukket et glas (læs: en karton) kakao og har også lige spist en is. Og jo, jeg har da en smule dårlig samvittighed, det må jeg indrømme. Jeg indtager heller ikke meget sukker hver dag, men det er jo tirsdag og jeg er faktisk også lidt syg, #host host#. Jeg er ikke den vilde sundhedsnazist, nok nærmere et luksusdyr, der helst skal have lidt sødt til kaffen. Hvis jeg har spist meget sukker en dag, må jeg tage en længere tur på løbebåndet den efterfølgende dag. Men jeg ved jo ikke om hele mit mindset ændrer sig, hvis (læs: NÅR!!!) der en dag kommer en baby ud af mig… Og om jeg bliver tilhænger af Kernesund Familie eller BABY…? Det tvivler jeg nu stærkt på.

I forbindelse med vores projekt interviewede vi en leder og en pædagog fra en daginstitution på Nørrebro. De kunne blandt andet fortælle en historie om en dreng, hvis forældre gav ham sukkerfri kager med, når der blev serveret søde sager i børnehaven. Det resulterede i, at drengen kravlede rundt nede under bordene og samlede de andre børns kagekrummer op for derefter at spise dem. Han ville bare gerne have det samme som de andre børn.

Jeg siger ikke, at der er noget galt i at være opmærksom på sit barns sundhed. Men jeg synes det tager overhånd, når nogle børn ikke længere må få fredagsslik eller være med til at spise den kage der bliver serveret i børnehaven. Børnene må da føle sig anderledes og udenfor, når de ikke får lov til at spise det samme som Esther, Karl, Otto og de andre børn i børneren. Eller hvad? Hvis jeg var mor, så ville det vigtigste for mig være, at mit barn havde det godt socialt. Og så må min kommende lille Olga eller Boris sgu hellere spise et ordentligt stykke giftkage med masser af sukker og farvestoffer end at samle krummer under bordene!

(Modellen på billederne er Konrad, min nevø. Billederne er fra et fotoshoot vi skulle lave i forbindelse med en fotoworkshop på kommunikation).

 Konrad3Konrad4 Konrad2

Farvel-og-tak til Nordvest

IMG_2128IMG_2123

Her til eftermiddag gik journalisten og jeg tur ved Lersøparken. Det var isnende koldt. Og en smule vemodigt, for det er snart farvel-og-tak til Nordvest.

Jeg har boet i området i to og et halvt års tid, og jeg kan mærke et lille stik i maven, når jeg tænker på, at det var en af mine sidste ture i området, mens vi stadig bor her. Jeg glæder mig som en sindssyg til, at vi skal overtage lejligheden på Frederiksberg, men NV har været mit hjem al den tid, jeg har boet i København, det har været min base. Samtidig kunne der heller ikke være et mere passende tidspunkt end nu, i forhold til at få en ny base. Et hjem jeg skal bygge sammen med journalisten, i en lejlighed som vi KØBER.

Forleden aften sad jeg på gulvet i vores stue og kom til at tænke på alle de ting, der er sket i lejligheden. Og det slog mig, hvor hårdt det bliver at sige farvel. Jeg ringede snøftende til Julie, my sister from another mister, som bor 50 meter fra os. Hun er min allernærmeste og har været det de sidste syv års tid (SHIT! Syv år, Niels?!), og jeg tror ikke der er gået mere end en uge imellem, at vi har set hinanden i al den tid. Sådan er det bare med os. Og hende flytter jeg også fra. Godt nok kun tre kilometer, men alligevel! Det skal jeg altså også lige vænne mig til! Jeg er en lille, følsom én, og hele det her flytteri er ret overvældende. Primært overvældende dejligt, men også lidt skræmmende. “Det bliver så spændende, Sofie! Vi skal udforske Frederiksberg og finde vores nye steder”, sagde Julie i telefonen. Og det beroligede mig. Hun er stadig med, selvom vi skal bo lidt længere end en spytklat fra hinanden <3

IMG_2140 IMG_2146 IMG_2148IMG_2125

Blogger-crush: Zanita

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mit nyeste blogger-crush! Jeg er tosset med hendes outfits og så er hun super dygtig til billeder – både foran og bag kameraet! Hun har seriøst fået mig til at overveje om det er tid til at lade lokkerne gro! Overvej lige hvor cool den frisure er! RET cool, hvis I spørger mig. Hvis I ikke allerede kender hende, så tjek hende ud her.